Wednesday, November 5, 2008

Ud med dommeren...?

"Dommer tillader nøgenbadning" skriver jp.dk i dag. Historien viser sig at være, at Østre Landsret har stadfæstet en dom fra byretten.

Der er en stigende tendens i medierne til at tillægge den enkelte dommers synspunkt en særlig værdi. Hidtil har det mest været amerikanske dommere, men nu begynder det åbenbart også herhjemme.

Ideen med retssystemet er ikke, at dommeren som person har nogen relevans. Dommeren er alene talerør for retten. Det er ikke dommeren, der træffer en afgørelse, men domstolen. Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan du appellere til en højere retsinstans, men du kan ikke bede om at en anden (eller endnu værre: en bestemt) dommer behandler sagen.

Sådan er det i hvert fald herhjemme - og det er godt det samme. Hvis man i USA virkelig er så personfikserede, som medierne vil give indtryk af, når det gælder en domstols afgørelser, er det ilde for retssikkerheden. Men måske er det bare blevet den måde, man skriver på i aviserne?


PS. Til dig, der troede, at jeg havde noget at sige om nøgenbadning, må jeg beklage, at du gik forgæves. Det bliver en anden gang.

Labels:

Tuesday, November 4, 2008

Røveri

Efter at klaret 8 års arbejde i bank uden problemer, lykkedes det mig til gengæld i går at være vidne til et røveri - i SuperBrugsen, af alle steder. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke nogen behagelig oplevelse.

Heldigvis stod jeg på ingen måde i forreste række til begivenhederne. Og det skulle da normalt heller ikke genere mig at ringe efter politiet, hvis der er ballade.

Men pludselig at stå og kigge på en maskeret mand - med pistol - som i ramme alvor er i gang med at røve... det fik godt nok pulsen op på en ubehagelig måde.

Som sagt stod jeg midt i butikken og kunne derfor uden problemer liste rundt om en hylde og ringe 112 - men jeg kan ikke lade være med at tænke på de stakkels medarbejdere, som det gik ud over. I bankverdenen var vi uddannet til at håndtere sådanne situationer, og selv om det heldigvis ikke skete ofte, var vi meget bevidste om, hvordan vi skulle reagere. Men hvordan skal en 17-årig kioskekspedient i Brugsen kunne forholde sig til at stå over for en bevæbnet røver?

Jeg har efterfølgende læst, at politiet ledte efter spor i lokalområdet, bl.a. med hunde. Og jeg håber da på en måde, at hundene finder røverne først, så de kan få, hvad de fortjener.