danielbirch.dk

Når enden er god...

2008-12-17T14:26:00.001+01:00

Da det øjensynligt ikke er nok at give en ged, kan man hos Folkekirkens Nødhjælp nu også give en prut.

Dertil må jeg blot sige, at jeg har allerede givet på arbejdet.

Ud med dommeren...?

2008-11-05T12:06:00.002+01:00

"Dommer tillader nøgenbadning" skriver jp.dk i dag. Historien viser sig at være, at Østre Landsret har stadfæstet en dom fra byretten.

Der er en stigende tendens i medierne til at tillægge den enkelte dommers synspunkt en særlig værdi. Hidtil har det mest været amerikanske dommere, men nu begynder det åbenbart også herhjemme.

Ideen med retssystemet er ikke, at dommeren som person har nogen relevans. Dommeren er alene talerør for retten. Det er ikke dommeren, der træffer en afgørelse, men domstolen. Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan du appellere til en højere retsinstans, men du kan ikke bede om at en anden (eller endnu værre: en bestemt) dommer behandler sagen.

Sådan er det i hvert fald herhjemme - og det er godt det samme. Hvis man i USA virkelig er så personfikserede, som medierne vil give indtryk af, når det gælder en domstols afgørelser, er det ilde for retssikkerheden. Men måske er det bare blevet den måde, man skriver på i aviserne?

PS. Til dig, der troede, at jeg havde noget at sige om nøgenbadning, må jeg beklage, at du gik forgæves. Det bliver en anden gang.

Røveri

2008-11-04T08:56:00.002+01:00

Efter at klaret 8 års arbejde i bank uden problemer, lykkedes det mig til gengæld i går at være vidne til et røveri - i SuperBrugsen, af alle steder. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke nogen behagelig oplevelse.

Heldigvis stod jeg på ingen måde i forreste række til begivenhederne. Og det skulle da normalt heller ikke genere mig at ringe efter politiet, hvis der er ballade.

Men pludselig at stå og kigge på en maskeret mand - med pistol - som i ramme alvor er i gang med at røve... det fik godt nok pulsen op på en ubehagelig måde.

Som sagt stod jeg midt i butikken og kunne derfor uden problemer liste rundt om en hylde og ringe 112 - men jeg kan ikke lade være med at tænke på de stakkels medarbejdere, som det gik ud over. I bankverdenen var vi uddannet til at håndtere sådanne situationer, og selv om det heldigvis ikke skete ofte, var vi meget bevidste om, hvordan vi skulle reagere. Men hvordan skal en 17-årig kioskekspedient i Brugsen kunne forholde sig til at stå over for en bevæbnet røver?

Jeg har efterfølgende læst, at politiet ledte efter spor i lokalområdet, bl.a. med hunde. Og jeg håber da på en måde, at hundene finder røverne først, så de kan få, hvad de fortjener.

Godt jeg ikke er syg

2008-09-11T13:45:00.003+02:00

De seneste gange, jeg har haft kontakt med det danske sygehusvæsen, har ikke været videre opmuntrende. Beretninger om svigt, inkompetence og overfyldte sygehuse opmuntrer vel ingen.
Men lærer vi noget som helst?

Hvordan bliver man for eksempel indlogeret, når man pludselig falder om og befinder sig i sit livs krise? Giver vi rum til helbredelse? Kan familien finde plads til at støtte i en svær tid?

Som indsat i Horsens Statsfængsel kan du forvente følgende:

Din far eller mor har sikkert sin egen celle. Den mindste er
ca. syv kvadratmeter. Det vil sige, at der er plads til en seng,
et skrivebord, et tv og et lille skab eller nogle hylder. I nogle
celler er der også toilet.I et fængsel må man gerne have
nogle af sine egne ting med - f.eks. tøj, bøger og billeder.

Skal det virkelig være bedre at sidde i fængsel end at ligge syg på et hospital?!

Salmer til alle situationer

2008-08-19T15:56:00.004+02:00

Kristeligt Dagblad kan i dag berette om en ny salme til brug ved homoseksuelle vielser.

Så kom jeg altså for sent. Jeg var ellers godt i gang med en omskrivning af Johannes Johansens bryllupssalme, som i den nye version skulle hedde "I blev skabt som mand og mand". Men jeg har kæmpet lidt med versefødderne, og så kom jeg aldrig videre.

I stedet skulle jeg måske koncentrere mig om et par skilsmissesalmer, siden der tilsyneladende også er stemning for et kirkeligt skilsmisseritual. Noget i retning af

Det er så yndigt at skilles ad
For to, som ikke er sammen mere

Eller, for igen at (mis)bruge Johannes Johansen:

To, som vandrer hver sin vej
Har det bedre hver for sig.

Vorherre bevares.

Logik for kufferter

2008-08-09T08:21:00.003+02:00

Et par norske medier er helt oppe i det røde felt, efter at en norsk flyrejsende fik anledning til - ved et tilfælde - at beskue, hvorledes kufferter håndteres i en lufthavn. Øjensynligt forventede han en større grad af fintfølelse og kærlig pleje, mens vi andre forlængst har indset, at der er god grund til at kufferter produceres i kraftige materialer. Se videoklippet her...

Samtidig kører fagforbundet 3F en stor kampagne, hvor de opfordrer folk til at pakke mindre i kufferterne. Selv om jeg har stor forståelse for bagagehandlernes arbejdsvilkår - det er bestemt ikke nemt at bakse kufferter ind i et mindre fly - finder jeg alligevel kampagnen forkert. For bagagerestriktionerne er fastsat af flyselskaberne ud fra en markedsmæssig betragtning. Hvis jeg må have 23 kg med, er det fordi det er dét, jeg har betalt for. Hvis de mennesker, som skal flytte min bagage, synes at det er urimeligt, må de jo forlange bedre arbejdsvilkår hos deres arbejdsgiver. Ikke hos mig. Jeg er ikke i en situation, hvor jeg kan indgå i forhandlinger med disse medarbejdere.

Det svarer vel lidt til, at min dagplejemor (som åbner kl. 7 og er ansat af kommunen) opfordrer mig til først at aflevere Casper kl. 8, så hun kan få lidt mere fred og ro om morgenen...

Ninjas deroute

2008-07-15T19:37:00.001+02:00

Det er åbenbart slået klik for Per, bedre kendt som Ninjaen. Se blot her:
http://jp.dk/udland/europa/article1391060.ece

James Bond på dansk

2008-07-13T09:38:00.003+02:00

Heidi var ude at more sig i går aftes, så jeg slæbte fjernsynet ind fra skuret og satte mig til at se Casino Royale. Et år efter alle andre, men sådan er mit liv bare for tiden!

Derfor er det også et år for sent, men dog velment, at jeg ligesom alle andre konkluderer, at her er godt nok tale om en af de bedste Bond-film nogensinde. Ligesom i den forrige, er der mere eftertænksomhed, mere følelse, mere plot.

Og selv om man(d) ikke skulle tro det, er det egentlig rart nok, at det ikke altid sker efter samme hjernedøde rutine, hvor kvinder pr. automatik tænker "Hey - det er James Bond - lad os have sex!"

Det største minus ved filmen (og her må jeg træde varsomt for ikke at fornærme mit fædreland) er faktisk Mads Mikkelsen. Ikke fordi han er en dårlig skuespiller, men fordi det er deprimerende, at man i samme øjeblik "Le Chiffre" åbner sin mund, kan høre, at skuespilleren er dansk. Det er ikke godt nok.

Til gengæld klarer Daniel Craig det formidabelt - ikke kun sprogligt. Det skyldes måske navnet...

Da jeg ikke er begyndt at uddele stjerner, må jeg nøjes med at give topkarakter indtil videre.

Som et antiklimaktisk efterspil så jeg senere på aftenen nogle brudstykker af den usædvanligt intelligente "Zombie Strippers". Hvilket ikke kan anbefales...

Er der en fremtid for SAS

2008-07-08T20:45:00.002+02:00

Aviserne har den seneste tid beskæftiget sig indgående med problemerne i SAS. Og det er jo for så vidt ikke nyt, at der er problemer. SAS har styr på mange ting, men indtjening er ikke en af dem. Det er kritisk for en virksomhed, og det er ikke mindst kritisk for SAS.

En undersøgelse forleden viste så, at danskerne ikke er villige til at betale mere for at flyve med SAS - set i modsætning til et lavprisselskab. Det satte nogle tanker i gang hos mig, og måske er jeg ikke en normal kunde. Men alligevel.

Da jeg for nogle uger siden rejste til Norge (CPH-OSL), fløj jeg derop med Norwegian, og hjem igen med SAS. Prisen var stort set ens - udslagsgivende for mit valg var udelukkende, at Norwegian havde bedre afgangstider på vej op, og SAS tilsvarende på vej hjem.

Oplevelsen var imidlertid overvældende. Norwegian var indbegrebet af lavprisselskab. Det hjalp naturligvis ikke, at flyet var en time forsinket, men det er da nedslående at komme ind i en flykabine, som er plastret til med reklamer for diverse firmaer. Benpladsen var mangelfuld, serveringen ligeså. Havde det ikke været for den flotte udsigt, havde det været en dødssyg tur.

Så meget større var glæden ved at flyve hjem med SAS. Indrømmet, der var heller ikke mad ombord. Men sæderne var dejlige at synke ned i. Både Brian og jeg havde nogenlunde plads til benene. Oplevelsen var bedre - selv om det i sidste ende måske er ligegyldige detaljer, som gør forskellen.

Konklusionen er, at jeg gerne vil betale ekstra for at flyve med SAS - i hvert fald efter denne oplevelse! Måske ikke meget - billetten er jo i forvejen ikke dyr - men det er bestemt en merpris værd.

Til gengæld må jeg så sige, at lige så snart turen går uden for Europas grænser, er situationen en anden. Måske kan SAS konkurrere på standard med resten af Vesteuropas flyselskaber. Men prøv ikke at bilde mig ind, at de har en chance i sammenligning med asiatiske selskaber - som i øvrigt kan gøre turen billigere, og stadig tjene penge. Alle er glade. Undtagen SAS.

For sagen er jo den, at SAS ikke kan det der med service. De aner simpelt hen ikke, hvad det handler om. At de kan klare sig i Europa er rent held.

Hvorfor er det så slemt? Det kan vel ikke kun være fagforeningernes skyld, selv om aviserne er flittige til at kritisere de hårde overenskomster. (Mens det på serviceområdet snarere vil give sig udslag i, at man ikke kan slippe af med gamle gimper, ligesom man kan hos Thai...) Måske er skandinavisk servicementalitet bare dårlig? Jeg er faktisk bange for det.

Har SAS en fremtid? Ikke som selvstændigt selskab. Det er indlysende. De vil gøre klogt i at fusionere med Lufthansa, mens de stadig har noget at byde på.

(Som supplement til historien hører, at selv om der ikke var mad på flyet, er der en PizzaHut gateside på Gardermoen. De laver så god pizza, at jeg for første gang fik råbt mit navn op fordi flyet ventede på mig...)

Nu må det være nok!

2008-06-11T19:28:00.003+02:00

Stop så den strejke! Det er simpelt hen gået for vidt.

1. Hvis strejken handler om flere penge, så må grådigheden kende sin begrænsning. Vi andre vil da også gerne have mere i løn, men vi skaber os da ikke åndssvagt, hvis det ikke lykkes. Alternativt kunne man jo finde sig et andet arbejde.

2. Hvis strejken handler om respekt og anerkendelse, så gælder det, som i alle livets øvrige forhold, at respekt ikke er noget man får ved at trampe i gulvet og råbe "Vis mig så respekt!". Nej, respekt kommer af, at andre anerkender den måde, man agerer på. Det er vist næppe tilfældet lige nu.

Imens lider mennesker. Folks familieliv bryder sammen, sommerferier må aflyses, forældre river sig fortvivlet i håret, fordi de til sidst ikke har flere løsningsmuligheder. For slet ikke at tale om konsekvenserne i sundhedssektoren.

Og mens man alle årene har haft så travlt med at lovprise den såkaldte "danske model", viser det sig nu, at den ikke virker, og så forsøger man at skyde skylden på den borgerlige regering ved at påstå, at det er deres ansvar. Må vi da være fri.

Konklusionen må jo være, at den danske model har spillet fallit. Lad os derfor blive fri for fagforeningernes 100-år-forældede retorik, og i stedet få et lovreguleret arbejdsmarked - folketinget (vores lovgivende forsamling) er jo trods alt demokratisk valgt.

Svenskere med anhænger

2008-06-09T14:13:00.002+02:00

Hvorfor er det lige, at svenskere tror, at danske færdselsregler ikke gælder for dem? Her tænker jeg især på reglerne for kørsel med anhænger på motorvejen. Vi andre er udmærket klar over - og sågar indforstået med - at så kører man ikke mere end 80. Men lidt for ofte oplever jeg svenskere, typisk på Helsingørmotorvejen, i fuldt firspring som om der kun gik 1 færge i døgnet fra Helsingør. Senest blev jeg overhalet af en større Volvo med anhænger (og svenske plader, forstås), som kørte 130. Det er jo vanvid! Er det blot en lykkelig beruselse over manglen på fotofælder?

Det brændende orgel

2008-06-05T20:47:00.001+02:00

Her har vi så lejrbålet fra forlejren til årsmødet på Himmerlandsgården.

Til beroligelse for alle kan jeg afsløre, at jeg forinden havde prøvet orglet. Det kunne spille, men ikke pænt.

Det eneste, der mangler, er fællessangen: "Slut kreds om det buldrende, bragende orgel..."

Hvor mange forsøg har man?

2008-06-04T20:35:00.002+02:00

Hvor mange gange kan man tillade sig at "genoplive" en blog, som ellers var stendød? Eller i hvert fald holdt kunstigt i live?

Det kommer vel i sidste ende an på, om der er nogen, der gider læse det, man skriver.

Men nu prøver vi igen.

mvh
Daniel