Ud med dommeren...?

"Dommer tillader nøgenbadning" skriver jp.dk i dag. Historien viser sig at være, at Østre Landsret har stadfæstet en dom fra byretten.

Der er en stigende tendens i medierne til at tillægge den enkelte dommers synspunkt en særlig værdi. Hidtil har det mest været amerikanske dommere, men nu begynder det åbenbart også herhjemme.

Ideen med retssystemet er ikke, at dommeren som person har nogen relevans. Dommeren er alene talerør for retten. Det er ikke dommeren, der træffer en afgørelse, men domstolen. Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan du appellere til en højere retsinstans, men du kan ikke bede om at en anden (eller endnu værre: en bestemt) dommer behandler sagen.

Sådan er det i hvert fald herhjemme - og det er godt det samme. Hvis man i USA virkelig er så personfikserede, som medierne vil give indtryk af, når det gælder en domstols afgørelser, er det ilde for retssikkerheden. Men måske er det bare blevet den måde, man skriver på i aviserne?


PS. Til dig, der troede, at jeg havde noget at sige om nøgenbadning, må jeg beklage, at du gik forgæves. Det bliver en anden gang.

Godt jeg ikke er syg

De seneste gange, jeg har haft kontakt med det danske sygehusvæsen, har ikke været videre opmuntrende. Beretninger om svigt, inkompetence og overfyldte sygehuse opmuntrer vel ingen.
Men lærer vi noget som helst?

Hvordan bliver man for eksempel indlogeret, når man pludselig falder om og befinder sig i sit livs krise? Giver vi rum til helbredelse? Kan familien finde plads til at støtte i en svær tid?

Som indsat i Horsens Statsfængsel kan du forvente følgende:

Din far eller mor har sikkert sin egen celle. Den mindste er
ca. syv kvadratmeter. Det vil sige, at der er plads til en seng,
et skrivebord, et tv og et lille skab eller nogle hylder. I nogle
celler er der også toilet.I et fængsel må man gerne have
nogle af sine egne ting med - f.eks. tøj, bøger og billeder.

Skal det virkelig være bedre at sidde i fængsel end at ligge syg på et hospital?!

Nu må det være nok!

Stop så den strejke! Det er simpelt hen gået for vidt.

1. Hvis strejken handler om flere penge, så må grådigheden kende sin begrænsning. Vi andre vil da også gerne have mere i løn, men vi skaber os da ikke åndssvagt, hvis det ikke lykkes. Alternativt kunne man jo finde sig et andet arbejde.

2. Hvis strejken handler om respekt og anerkendelse, så gælder det, som i alle livets øvrige forhold, at respekt ikke er noget man får ved at trampe i gulvet og råbe "Vis mig så respekt!". Nej, respekt kommer af, at andre anerkender den måde, man agerer på. Det er vist næppe tilfældet lige nu.

Imens lider mennesker. Folks familieliv bryder sammen, sommerferier må aflyses, forældre river sig fortvivlet i håret, fordi de til sidst ikke har flere løsningsmuligheder. For slet ikke at tale om konsekvenserne i sundhedssektoren.

Og mens man alle årene har haft så travlt med at lovprise den såkaldte "danske model", viser det sig nu, at den ikke virker, og så forsøger man at skyde skylden på den borgerlige regering ved at påstå, at det er deres ansvar. Må vi da være fri.

Konklusionen må jo være, at den danske model har spillet fallit. Lad os derfor blive fri for fagforeningernes 100-år-forældede retorik, og i stedet få et lovreguleret arbejdsmarked - folketinget (vores lovgivende forsamling) er jo trods alt demokratisk valgt.